top of page

B kuld sendt hjemmefra med to overraskelser



De fire skønne killinger er blevet sendt ud til deres nye og helt fantastiske familier hvor vi ved at de får et dejligt katte liv


Vi oplevede desværre lidt problemer efter naturaliseringen, da der gik betændelse i deres sår og vi måtte beholde nogle af dem hjemme ind til vi var sikre på det var væk igen. De to overraskelser vi fik var Yaku og Munay der simpelthen havde snydt os og viste sig at være to piger! Vi kommer til at kigge meget grundigt efter næste gang der kommer killinger i opdrættet.


Vi nåede at blive tæt knyttet til de søde killinger, men selvom vi bliver lidt triste og kan få lidt fugtige øjne når vi siger farvel til dem, så bliver vi samtidig så varme i hjertet og glade, når vi ser den glæde de giver i deres nye familier, så er vores arbejde det hele værd



Selvom alle killingerne har de karakteristiske Ragdoll træk, så har de fire pelstotter vidt forskellige personligheder. Derfor er det også så vigtigt for os, at vi sender killingerne ud til de familier hvor vi kan se de passer godt ind. Nogle af dem er mere okay med små børn end andre og nogle egner sig mere eller mindre til høj aktivitet. Når vi ved hvad familien ønsker og kan tilbyde, kan vi bedst muligt sørge for at killingen der matcher, trives og opfylder de forventninger der er.

Munay er en rolig killing med højt selvværd. Hun vil ofte gerne observere både de andre katte og os - tit kan det ligne hun prøver at finde ud af hvorfor vi mennesker gør som vi gør, med den måde hun kigger på os. Hun er ikke bange for nye lyde eller mennesker men skal lige observere dem før hun giver sin fulde kærlighed til dem. Munay er nemlig en kæmpe kærlighedsbombe (endnu mere end hendes far), hvor hun følger efter os overalt og gerne vil have nus fra os. Hun nyder at blive holdt i armene som en baby og blive nusset om. Hun var også meget fascineret af vand og vi måtte lave en plads til hende ved siden af toilettet, da hun flere gange er kommet løbende alt hvad hun kunne for at hoppe op og ned i toilettet mens det skyllede ud (heldigvis kun med rent vand!). Så selvom hun har haft et par hoveddyp i toilettet, stoppede det hende ikke for at synes det var mega spændende - hendes far har også altid være fascineret af vand men ikke på helt samme niveau.


Inti har været en af dem med mest lege energi fra hun var helt lille. Hun kunne nemt lege med både hendes søskende men også de voksne katte, hvis de altså gad. Når lege tiden var overstået var hun klar til at få kærlighed og selvom det ikke var hvem som helst hun ville lade give hende nus og kærlighed, så ville hun rigtig gerne have det fra os hun kendte. Inti var altid at finde lige i nærheden af os, i sofaen, på computerbordet eller spisebordet. Inti var sådan en killing der ville have det rigtig godt med at komme ud i et hjem hvor hun kunne få alt opmærksomhed og kærlighed, da nogle af de andre killinger var lidt hurtigere i "skoene" og derfor godt kunne tage alt opmærksomheden. Inti ligner hendes mor på mange punkter, både udseende og personlighed. En meget opmærksom kat som vælger hvem hun kan lide og ikke kan. Man føler sig meget beæret når man får deres kærlighed


Yaku har fra helt lille været meget vokal. I mine tidlige notater helt fra da de var født, har jeg skrevet at Yaku har givet mange piv og skrig hvilket blev ved. Det udviklede sig mere og mere til spinde og snakke og hun endte med at være den mest vokale i kuldet. Yaku var den største i kuldet og meget legesyg. Alt det energi hun havde at give ud af, lige så meget kærlighed havde hun at give af. Den bedste måde at distrahere hende fra at lave ulykker, var at tage hende op, holde hende som en baby og give hende nus - det kunne hun ikke stå for. Yaku var hurtig til at charmere sig ind hos vores gæster og både børn og voksne kunne gå rundt med hende uden problemer og ville ofte gerne have hende med hjem. En stor charmetrold med masser af energi og kærlighed.


Ayni er en meget feminin kat af udseende, med sine store øjne og lange knurhår. Hun har lidt af det hele -god energi, kærlighed at give ud af og rolig af sind. Det betyder dog ikke at hun ikke kan lave ballade som alle killinger gør. Ayni var også en bestemt lille dame som gav lyd med sin fine lille stemme, når der var noget hun var utilfreds med. Hun vil gerne snakke til os når hun vil op, eller op et sted for at se hvad der foregår - hun synes altid det var spændende når jeg ordnede vasketøj i maskinerne og skulle løftes op for at se med. Ayni nød også nogle dejlige nusse sessioner og lå gerne på skødet mens vi sad ved computeren. Hun vidste godt selv hvor skøn en killing hun var og derfor fulgte hun os også gerne overalt og nød vores opmærksomhed. Hun var både rolig men tog også gerne nogle legeture med både søskende og de store katte.


0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2023

bottom of page