top of page

2023

Endnu et spændende år for Shiruku er gået. Vi fik vores første kuld killinger med Ayla og Lewie, hvilket vi har set frem til lige siden vi adopterede Knutt i 2021.



Det har været spændende, nervepirrende og glædesfyldt at se de første killinger vokse op i vores hjem og med alt det der hører til. Noget af det bedste ud over at have killingerne her, er at se dem trives i deres nye familier. Vi håber at vi kommer til at få endnu mere glæde med killinger i 2024


Vi gør os hele tiden nye erfaringer og med vores opdræt ønsker vi at blive ved med at holde os opdateret på ny viden. Det betyder også at vi i år færdiggjorde diplomopdrætter uddannelsen og har deltaget i flere webinarer for at gøre os klogere på kattene og hvilken betydning vi har når vi har valgt denne hobby

I sommers flyttede vi ud i vores drømmehjem som ligger lidt uden for Odense. Her har vi fået højt til loftet og plads til alle kattene. Vi har endda kunne bygge en lejlighed til Lewie med egen have som han elsker at være ude i. Vi er stadig i gang med mange tiltag for kattene, og vi vil løbende udbygge og forbedre vores nye hjem, så både tobenede og firbenede kan bo i deres drømmehjem


På udstillingsfronten har vi kun været afsted en enkelt gang, men det var også en spændende og god oplevelse, da det var første gang vi var afsted med vores eget opdræt. Vi havde 3 killinger med til kuld og Nuggets samt Nisa oppe i killing og junior klasserne. Alle klarede det super flot og vi vandt BIS Kuld med Johnisa, Johannes og Johnelle.



2024

Vi sluttede året med at få vores nr.2 kuld med Ayla og Lewie. Når de fire skønne killinger er flyttet hjemmefra så skal Ayla have en god lang pause og vi ser frem til at Nuggets i den sidste del af året skal prøve at have killinger med Lewie - to katte med helt fantastisk kælne personligheder, det kan kun blive godt!


Vi glæder os til at se hvad der skal ske med Shiruku og vores skønne katte i '24 og vi håber at i bliver ved med at følge os her på hjemmesiden, Instagram eller Facebook Rigtig godt nytår fra Ayla, Lewie, Knutt, Nuggets, Nisa, Line og Yngve


42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page