top of page

Sådan foregår det

Besøg katteriet

For at komme i betragtning til en killing, forventer vi at du har besøgt vores katteri. Her kan i se hvordan vi holder vores katte, eventuelle killinger, snakke om ragdoll racen, fortælle om hvad i søger og spørge ind til hvad i ellers har brug for at vide. 

 

DSC09112.jpg
DSC04035_edited.jpg

Reservation af killing

Vi evaluerer killingerne løbende mens de vokser op. Dette gør vi for at vurdere om vi selv skal beholde en killing til at fortsætte i avlen. Når vi har evalueret killingerne, vil deres status blive ændret til “ledig” her på hjemmesiden. 

 

Vi tager ikke reservationsgebyr.

Følg din ragdoll killing

Killingerne skal være14 uger før de forlader katteriet. Killingerne bliver vaccineret 2 gange mens de er hos os. De bliver også neutraliseret og vi beholder derfor killingerne indtil de er friske nok til at flytte herfra.

 

Ventetiden kan være lang og vi går derfor meget op i, at opdatere med billeder og video af killingerne løbende. Her kan i følge med på hjemmesiden samt lære jeres killing bedre at kende inden i får den hjem. I er også velkomne til at besøge os efter aftale.

DSC00656.jpg

Afhentning af din ragdoll killing

Når killingen er 14 uger og klar til at tage hjemmefra efter sit sidste dyrlægetjek, aftaler vi afhentning ved os eller i forbindelse med en udstilling. Når i henter killingen betaler i, enten via MobilePay, overførsel eller kontant. 

Din killing vil være vasket, få klippet klør, være neutraliseret og fået ormekur inden i får den hjem. Det eneste i skal gøre, er at lære jeres nye ragdoll killing at kende og give den kærlighed.

Vi forventer at jeres killing vaccineres 3. gang når den er 16 uger, dette er for egen regning hos jeres egen dyrlæge.

 

Til hver killing vil i få en mappe med stamtavle, sundhedsbog, en start guide med information om foder, kattegrus m.m. samt billeder fra dens opvækst i katteriet. Derudover følger der også en killingepakke med lidt foder samt legetøj og et tæppe med lugten fra katteriet.

Når din ragdoll killing flytter ind

Hvis i har andre dyr kan i godt forvente at der kan gå op til 1-2 uger før at alle dyr har vænnet sig til hinanden. Hvis i har spørgsmål er i altid velkomne til at kontakte os, så vil vi hjælpe jer så godt vi kan. En ragdoll killing burde hurtig falde til i sine nye omgivelser, især hvis der ikke er andre dyr i hjemmet. 

 

Efter overdragelse af killingen

Vi er meget glade for at kunne følge med i jeres killings opvækst. Hvis i bruger instagram ser vi gerne at i bruger hashtagget #dkshiruku når i lægger billeder op af jeres katte, så kan både vi og andre killingekøbere, følge med. Vi vil også være rigtig glade for at få opdateringer på hvordan det går jeres katte.

bottom of page