RAGDOLL
KATTERI
Shiruku er et lille opdræt af racekatten Ragdoll. Vi ønsker at være med til at opdrætte store, sunde og racetypiske ragdolls.
Bag ved DK Shiruku er vi Line og Yngve. Vores katte bor i hjemmmelige omgivelser sammen med resten af familien, på vores nedlagte landbrug lidt uden for Odense.
Vi er uddannet diplomopdrætter og vi er medlem af Jyrak (Jydsk racekatte klub), FIFe samt Ragdollklubben Danmark.
Vores Værdier
Sunde og raske katte
Vi går op i, at vi i stamtavlerne kan se sunde og raske katte. Dette gør vi ved, at gennemgå stamtavler med erfarne opdrættere. I stamtavlerne vil vi ikke se “matador hanner” og vi går efter en så lav indavls procent som muligt.
Vi tester for racespecifikke sygdomme som HCM og PKD samt sørger for ikke at parre PG med PG
Socialisering
Med en baggrund i hundeopdræt og via kurser inden for katte adfærd, killinger og socialisering, ved vi hvor vigtig killingernes første tid er hos os. Der er mange faktorer der spiller ind på en god socialisering som der kommer til at påvirke killingen resten af dens liv. Vi bruger derfor forskellige værktøjer og sørger for de får den korrekte socialisering på det korrekte tidspunkt.
Racetypisk udseende
Vi stræber efter en ragdoll der lever op til racestandarten, med et harmonisk udtryk. Vi ønsker store katte, med god højde samt længde i kroppen, en semilang pels der er nem at holde og mørkeblå øjne. Vi arbejder både med de mere etablerede farver som brun og blå men også chokolade. Vi arbejder både med de traditionelle og moderne linjer, for at få harmoniske katte.
Match at kat og hjem
Det er afgørende at en killing eller voksen kat passer ind med sin nye familie. Vi går derfor meget op i, at lære jeres behov at kende og sælger ikke katte efter “først til mølle” princippet. Vi har derfor heller ikke ventelister, men venter med at tilbyde killinger, til vi har lært dem bedre at kende. Man er altid velkommen til at kontakte os og fortælle hvad man søger/ kan tilbyde.
Vores katteri
Vi hedder Yngve og Line og vi bor på et nedlagt landbrug lidt uden for Odense, hvor der er masser af luft omkring os. Vores sted rummer plads til vores kreative hobbier, værksteder i laderne, katte have, hønsegård og så er vi glade for at kunne invitere venner og familie ud til dejlige sammenkomster på det lille "Gods"
For os begge gælder det at vi er vokset op med katten som kæledyr og har senere forelsket os i Ragdoll som race. Vores katte er en del af familien og færdes sammen med os. Vi har også en fertil hankat som vi har bygget en hel særlig opvarmet lejlighed med tilhørende 100kvm stor have til. Når man kommer på besøg er man altid velkommen til at hilse på alle kattene og se hvor de bor.